Stress

Hvad er stress?

Stress er en hormonel tilstand af forhøjet adrenalin og kortisol der gør at kroppen yder en ekstraordinær indsats i en oplevet presset situation.

Stress er meget almindeligt hos både mennesker og dyr. Det hjælper os til at håndtere farlige og truende situationer. Vi får en slags turbo-effekt, hvor vi får ekstraordinær styrke.

Stressfaktorer har ofte forbindelse til vores omgivelser - travlhed på jobbet, konflikter, angst, sygdom i den nære omgangskreds mm. Men nogle stressfaktorer findes kun i dine tanker. Du kan fremkalde stress ved at forestille dig en ubehagelig situation eller ved at tænke på noget der allerede er sket.

Hvis stressen står på i ugevis eller månedsvis, så kan kroppen og psyken ikke klare det mere. Vi udsætter vores krop og psyke for en belastning, som den ikke fra naturens side kan holde til. Denne påvirkning gør, at vi kommer ud af balance.

Jo stærkere stressen er, jo hurtigere vil den mere alvorlige langvarige stress kunne udvikle sig. Men selv en lille stress over lang tid kan udvikle sig til en alvorlig stress.

Stress er ikke en sygdom som såden, men mere en tilstand. En tilstand med alvorlige fysiske og psykiske bivirkninger der bl.a. kan føre til sygdomme som depression, mave og tarm problemer, blødningsforstyrrelser, blodprop og i værste tilfælde døden.  

Artikel om stress og sygdomme

  • 1.400 danskere dør hvert år på grund af arbejdsrelateret stress.
  • 2.800 må hvert år stoppe på arbejdsmarkedet og gå på førtidspension.
  • Hvert år registreres 1,5 millioner ekstra fravær fra arbejdet på grund af arbejdsrelateret stress.
  • Det koster samfundet et tocifret milliardbeløb i tabt produktion og udgifter til sundhedsvæsenet.

Tallene er fra rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed, "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 2006".

At komme ud af stress er en rejse bestående af tålmodighed og mange små skridt. 

Stresstest

Kronik om stress