Kronik om stress
Der hersker stor forvirring om, hvad der er fakta, og hvad der er myter i stressdebatten. En effektiv og målrettet indsats mod stress i danske virksomheder kræver, at vi får luget ud i de mange myter. I denne kronik er to af landets førende stressforskere og Danmarks største erhvervsorganisation gået sammen om at udbrede en fælles og faktabaseret stressopfattelse.
Begrebet stress er for alvor kommet på dagsordenen i hjemmene, på arbejdspladsen og på Christiansborg. Alle taler om stress, men desværre ikke ud fra en fælles bevidsthed om, hvad stress egentlig er. Opfattelsen af begrebet spænder lige fra almindelig travlhed til folkesygdom – og det er et stort problem for både arbejdspladsen og den stressramte medarbejder. Med en række centrale budskaber om stress håber denne kroniks forfattere at bidrage til en fælles stressforståelse.
Stress er ikke en sygdom, men en psykofysiologisk reaktion, der har til hensigt at sætte os i stand til at mestre og tilpasse os de krav og udfordringer, vi stilles over for. Stress er et neutralt begreb, og det er vigtigt at skelne mellem kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress kan være stimulerende og udviklende og gør, at vi kan yde en ekstra indsats i krævende situationer. Eksempler på situationer, som kan give kortvarig stress, er en ekstraordinær kundeordre eller en bryllupstale. Sådanne enkeltstående situationer kræver at vi er »på«, men giver sjældent anledning til helbredsproblemer.
Problemet opstår, når stress bliver af mere langvarig karakter, dvs. når der gennem længere tid er ubalance mellem de krav, vi oplever, og vores forventninger til at kunne mestre situationen. Langvarig stress er ikke i sig selv en sygdom, men kan være årsag til en række sygdomme, bl.a. blodpropper, depression, angst og forværring af kroniske sygdomme som allergier og sukkersyge.
Det er vigtigt ikke at forveksle travlhed og stress. Udvander vi stressbegrebet til også at omfatte almindelig travlhed, er der en risiko for, at vi overser de mennesker, som har alvorlige stressproblemer. Er arbejdet lystbetonet og oplever vi, at vi har tilstrækkelige ressourcer og handlemuligheder, kan vi godt have en travl hverdag, uden det giver anledning til helbredsproblemer. Er arbejdsdagen derimod altid kendetegnet ved ulyst, hukommelses- og koncentrationsbesvær, og når vi ingenting, selv om vi oplever at arbejde hårdt, kan der være tale om negativ stress.
Det, som stresser den ene person, bemærker en anden person måske slet ikke. Hvor meget vi bliver stresset i en given situation afhænger i høj grad af vores opfattelse af situationen. Har vi nogle fornuftige håndteringsstrategier og har vi positive erfaringer fra lignende situationer, vil dette spille positivt ind i forhold til, hvor meget stress vi oplever i en given situation. Har en person gode kompetencer i præsentationsteknik og gode erfaringer med at holde oplæg, vil han formentlig ikke blive lige så stresset over at skulle præsentere noget for en forsamling, som en person, der aldrig har prøvet det før eller som tidligere har oplevet en fiasko i forbindelse med at holde et oplæg.
Selvfølgelig kan der være forhold i en persons arbejde, som entydigt kan siges at være årsag til, at vedkommende bliver stresset, eksempelvis et stort arbejdspres eller konflikter. Ofte skal årsagen til stress imidlertid findes i både privatlivet og arbejdslivet. Mange mennesker har høje ambitioner i relation til jobbet, familien, vennekredsen, idrætsforeningen, osv. Og har man »spændt buen« for hårdt, skal der ikke mange uforudsete ting til at vælte læsset. I stedet for at halse efter det perfekte i alt, hvad man foretager sig, er det mere hensigtsmæssigt at gøre sig bevidst om, hvad der betyder mest for en, og så prioritere det. I den sammenhæng er det er vigtigt at kunne sige fra, når bægeret er ved at være fuldt, og huske at glæde sig over det, man når, i stedet for at ærgre sig over det, man ikke når.
En meget udbredt opfattelse er, at en fuldtidssygemelding uden kontakt til arbejdspladsen altid er den bedste løsning, når man er alvorligt stresset. Det er naturligvis hensigtsmæssigt, at man giver en stresset person mulighed for at restituere. En fuldtidssygemelding over længere tid øger imidlertid sandsynligheden for ikke at vende tilbage til arbejdspladsen. Mange erfaringer viser således, at selv en beskeden kontakt til virksomheden kan være med til at begrænse sygefraværet og gør det nemmere at fastholde den stressede person på arbejdspladsen. En deltidssygemelding, hvor den stressede person får en fornuftig snak med sin chef om, hvilke opgaver vedkommende kan påtage sig, kan bidrage til, at personen bedre er i stand til at bevare en positiv selvopfattelse og møde kollegerne i øjenhøjde.
Et af de store stridsemner i stressdebatten er, hvem der har ansvaret for at forebygge stress. Hvor nogle peger på det personlige ansvar, peger andre på virksomhedens ansvar og andre igen på samfundets ansvar. Striden er meningsløs, idet en effektiv forebyggelse af stress kræver en ihærdig indsats på alle niveauer.
Først og fremmest må den enkelte selv tage ansvaret for egen sundhed og balance i hverdagen. Ud over vigtigheden af at have et realistisk ambitionsniveau i relation til, hvad man vil nå i arbejdslivet og privatlivet, er det vigtigt at prioritere en sund livsstil med fornuftig kost, daglig motion, pauser, en god nattesøvn og et mådeholdent forbrug af stimulanser som kaffe og alkohol.
Et sundt psykisk arbejdsmiljø forebygger stress på arbejdspladsen, og det er virksomhedens ansvar at sikre nogle gode og sunde rammer omkring arbejdet. Dette indebærer, at medarbejderne gives indflydelse på eget arbejde og får mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt, at der er rolleklarhed omkring den enkeltes jobfunktion, at arbejdet opleves meningsfyldt, at der gives relevante informationer om vigtige ændringer og planer, at der er social støtte fra ledelse og kolleger, og endelig, at kravene ikke overstiger, hvad medarbejderne kan honorere.
På samfundsniveau kan den stressforebyggende indsats blandt andet inkludere gode pasningsmuligheder til børn af forældre med skæve arbejdstider, færre lukkedage i daginstitutioner, fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud eksempelvis hos lægen og på offentlige kontorer samt en infrastruktur, der sikrer gode transportmuligheder mellem hjem og arbejde.
At et stigende antal mennesker oplever at være hyppigt stressede, skyldes det øgede fokus, som stress de seneste år har fået, men det hænger også sammen med globaliseringen og den teknologiske udvikling. Samfundet er blevet mere komplekst, og forandringer sker langt hurtigere i dag end tidligere. Dette indebærer, at vi hyppigere møder nye udfordringer og valgmuligheder - både jobmæssigt og privat. Tidligere generationer kunne ofte fejre 25-års jubilæum på samme arbejdsplads, og de 25 år kunne funktionsmæssigt være relativt identiske. I dag er det normalt, at ens jobfunktion jævnligt er under forandring, og mange skifter arbejdsplads hvert andet eller tredje år. Vi skal derfor konstant tilegne os ny viden og nye rutiner, hvilket kan være spændende og udviklende, men også en udfordring for vores hjerner, som ikke har udviklet sig synderligt meget, siden vores forfædre rendte rundt med stenøkser.
Skal »balancekabalen« gå op, er både ledere og medarbejdere nødt til at erkende, at relationen mellem det enkelte menneske og den meget dynamiske verden både indebærer muligheder og begrænsninger. Vi kan ikke levere toppræstationer i alle livets gøremål, men finder vi for alvor modet til at tale åbent om udfordringerne, kan vi måske blive verdensmestre i stressforebyggelse.
Held og lykke med balancen!
Kronik i Berlingske den 19/1-2008